Fotoopgaver


Få taget nye, friske billeder til jeres hjemmesider, brochurer, magasiner, salgsmateriale og annoncer; billeder som er velkomponerede og æstetiske, og som fortæller en historie om jer som virksomhed, jeres produkter, produktionsprocesser, medarbejdere eller hvordan I arbejder.

Mine billeder fanger de sigende øjeblikke og fortælle jeres historie i professionel kvalitet.

Billedpakke

Til den lille virksomhed, som fx har brug for billeder til især web og brochurer, tilbyder jeg en prisbillig billedpakke.

Billedpakken indeholder:
5-6 stemningsbilleder af jeres virksomhed som viser hvem I er, hvordan I arbejder og / eller hvad I tilbyder. Det kan fx være billeder af jeres produkter, produktionsanlæg, processer og medarbejdere i deres vante miljø.
Billederne leveres i høj opløsning ca. 20 megapixels til tryk (TIFF og JPEG). Desuden leveres de i JPEG til web mv. i den opløsning, I ønsker.

Pris 1.500 kr. + moms.
Hertil kommer transport fra Lejre til jeres virksomhed på Sjælland og retur til Lejre: 4 kr. + moms pr. kørt km.

Ophavsret og brugsret – det med småt

Ophavsretten til billeder tilhører altid fotografen og kan ikke overdrages til kunden, det kan brugsretten derimod. Jeg giver altid kunden brugsretten til de billeder, kunden modtager. Du kan altså frit bruge de købte fotografier, som du vil på din hjemmeside, i brochurer mv. og i det omfang, du ønsker. Selv om jeg som fotograf har ophavsretten, respekterer jeg naturligvis, hvis du ikke ønsker at jeg benytter billederne af dig og din virksomhed i andre sammenhænge, fx som reklame for ecocom.dk.